- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Risiko for ny Dreamliner-forsinkelse

Boeing oplyser, at nye problemer, der er konstateret under testflyvningerne, kan betyde forsinkelse af første levering ind i 2011.

Scott Fancher, general manager for 787 programmet, siger, at Boening endnu ikke har truffet endelig beslutning om yderligere udskydelse af leveringen af det første fly til All Nippon Airways, som efter de seneste planer skal ske sidst på året 2010. Et par problemer har på det seneste udskudt terminen en smule, siger han og antyder levering først i det nye år.

 

Nyheden kommer frem lige inden åbningen af verdens største flyveshow på Farnborough ved London, hvor det er planen, at Boeing skal komme med sin Boeing 787 Dreamliner, som allerede er mere end to år forsinket i forhold til de oprindelige planer.

Skrevet af Flemming Juul