- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rødbillet går sammen med Flixbus

TURISME: Busselskabet Rødbillet indgår partnerskab med FlixBus, der har Europas største busnetværk.

TURISME: Busselskabet Rødbillet indgår partnerskab med FlixBus, der har Europas største busnetværk.

Busselskabet Rødbillet, som har busruter mellem blandt andet Jylland og København, bliver partner med tyske FlixBus, der driver Europas største netværk af busruter.

”Fra sommeren vil vores kunder drage fordel af integrationen i Europas største busnetværk og en nem bookingproces. Vi er glade for dette nye partnerskab, og ser frem til at udvide vores tilbud af rejser og vinde nye kundegrupper i det danske marked,” siger Thomas Hintze, adm. direktør i Rødbillet, som Aarhus Turistfart og Dansk Turistfart står bag.

FlixBus blev etableret i 2013 og tilbyder i dag 200.000 daglige forbindelser til 1.200 destinationer i 22 lande i Europa.

Det seneste år har FlixBus i samarbejde med en tysk buspartner tilbudt direkte forbindelser fra København, Odense og Kolding til destinationer i Tyskland og Holland.

I samarbejde med Rødbillet vil selskabet nu øge antallet afgange til Amsterdam, Berlin og Hamborg.