- STANDBY.DK - https://standby.dk -

‘Rør ikke ved Open Skies’

LUFTFART: ”Lyt ikke til dem, der vil stille spørgsmål ved Open Skies mellem USA og Europa, bl.a. på grund af Norwegian”, skriver præsidenten for US Travel Association, til Obama Administrationen.

LUFTFART: ”Lyt ikke til dem, der vil stille spørgsmål ved Open Skies mellem USA og Europa, bl.a. på grund af Norwegian”, skriver præsidenten for US Travel Association, til Obama Administrationen.

Aftalen mellem Europa og USA om gensidig accept af hinandens flyselskaber i den såkaldte Open Skies bestemmelse har på det seneste været under pres fra flere sider i USA.

Det er aftalen om, at et selskab i EU også automatisk har ret til at flyve på amerikanske destinationer, når det pågældende selskab er godkendt i EU (læs Norwegian i Irland), som har sat sindene i bevægelse. Fra flere sider, bl.a. den amerikanske pilotforening, har der direkte været opfordret til at kigge på det hele i Open Skies èn gang til, hvis det betyder, at Norwegian får tilladelse.

I en officiel henvendelse til Det Hvide Hus siger præsident for US Travel Association Roger Dow nu, at man ikke skal røre ved denne aftale. Den har betydet så meget godt for forbrugerne. Væk fra monopoler, indførelse af fri konkurrence og generelt flere og bedre forbindelser til billigere priser.

Turismen ind til USA er samtidig næstbedste industri eksport. ”Vi opfordrer såvel Obama Administrationen som den private sektor til at kæmpe imod en forringelse,” hedder der i skrivelsen.

Det er primært Norwegians ansøgning om permanent tilladelse til at flyve til amerikanske byer, der har startet debatten. Indtil videre flyver Norwegian på en midlertidig tilladelse.