- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Royal Caribbean siger farvel til gammel kending

Når et krydstogtskib er 20 år, er det tid til pension i rederiets moderne flåde.

Snart er der 21 moderne skibe i Royal Caribbeans krydstogtflåde. Branchens næststørste efter Carnival Group. Netop nu er der faktisk 22, men i går meddelte præsident Adam Goldstein, at Monarch of The Seas, som mange danskere har sejlet med, fases ud fra april næste år. Indtil da forberedes pensionstilværelsen med korte ture fra Miami til Bahamas.

 

Monarch er fra 1991 og har plads til ca. 2.400 gæster. Det var noget af en sensation dengang.  Nu går turen til Pullmantours Cruise, som er et spansk selskab med sæde i Madrid. Den vej er RCCL sluppet af med hele fem af sin ældre flåde indtil nu, bl.a. Sovereign of The Seas, der var den første af den nye generation, som vi kender i dag med amfiteater, glaselevatorer og ca. 2.000 passagerer.

 

Før den var Song of America flagskibet. Den sejler nu for charterselskab i Middelhavet.

Skrevet af Ejvind Olesen