Hidtil har det kun være muligt for russere at flyve lokalfly, men nu gør pilotmangel det muligt med en ændring.
De russiske luftfartsmyndigheder har besluttet at tillade de mange lokale flyselskaber i Rusland at ansætte udenlandske piloter. De nye regler kan findes på transportministeriets internationale hjemmesider.
Den russiske transportminister sagde i en tale i Wings-klubben i Rusland, at de nye regler vil blive indført snarest, fordi der mangler kvalificerede piloter. Hidtil har det været sådan, at man skulle have russisk statsborgerskab for at få job.
Samtidig sætter Rusland 500 mio. kr. af til uddannelse af flere piloter blandt russiske unge.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der ofte har været menneskelige fejl bag flyulykker i Rusland samtidig med, at mange fly trænger til udskiftning.