- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Ruter til over 40 USA-lufthavne fra Europa

LUFTFART: Der kommer flere direkte ruter mellem Europa og USA - fra næste sommerprogram 43. New York-lufthavne har flest flysæder mellem Europa og USA. Årligt er der ca. 65 mio. rejsende mellem Europa og USA.

LUFTFART: Flere direkte ruter mellem Europa og USA – fra næste års sommerprogram er der 43. New York-lufthavne har flest. Årligt er der ca. 65 mio. rejsende mellem Europa og USA.

Stadig flere USA-lufthavne får næste år direkte ruter fra Europa. Blandt dem er Cleveland, der fra maj næste år får direkte flyvninger fra Icelandair og islandske Wow Air, der også åbner på bl.a. St. Louis.

British Airways åbner næste år endnu en USA-rute, til Tennessee’s hovedstad, Nashville, fra London Heathrow, ligesom Delta Air Lines får ny rute mellem Indianapolis og Paris de Gaulle.

Med åbningen af de nye ruter mellem USA og Europa vil Kansas City i delstaten Missouri i næste års sommerprogram være den mest ubetjente rute mellem USA og Europa.

Efter JFK og Newark-lufthavnene har kun Chicago flere rejsende mellem Europa og USA. Samlet er der en vækst på syv pct. mellem USA og Europa denne sommer i antal sæder til over 28,6 mio.

Der er i snit 350 daglige fly mellem USA og Europa – og årligt ca. 65 mio. rejsende.

De ti lufthavne med flest rejsende mellem USA og Europa, men endnu uden direkte ruter, er de 117.000 årligt rejsende mellem Kansas City i Missouri og Europa, Ohios hovedstad Columbus, Jacksonville i det nordlige Florida, San Antonio i Texas, Elvis-byen Memphis i Tennessee, Hawaiis hovedstad, Honolulu, Norfolk i Virginia, Charleston i South Carolina, West Palm Beach i Florida samt Californiens hovedstad, Sacramento med 57.000 rejsende sidste år til og fra Europa.