- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ryanair åbner Aalborg-rute i september

Lavprisselskabet har valgt at starte fem nye ruter fra London Stansted allerede i september, hvilket er to måneder tidligere end oprindeligt planlagt.

Lavprisselskabet har valgt at starte fem nye ruter fra London Stansted allerede i september, hvilket er to måneder tidligere end oprindeligt planlagt.

Flyselskabet vil åbne nye ruter fra Stansted til Aalborg, Kiev, Lviv, Oradea og Pardubice som led i den udvidede vinterfartplan, som i alt omfatter 127 ruter.

Talsmand Robin Kiely: “Vi er glade for den stærke efterspørgsel på de nye London Stansted ruter, og derfor vil vi åbne fem af dem to måneder før planlagt”.

Mats Sigurdson, Stansted Airports lufthavnsdirektør: “Det er dejligt, at de nye ruter fra Stansted er så populære, at de åbnes to måneder før tid. De nye ruter vil være med til at styrke London Stansted som Ryanairs base for det udvidede rutenet”.