- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ryanair flytter ind i Københavns Lufthavn

Fra sommerprogrammet næste år begynder Ryanair at flyve på Københavns Lufthavn – i første omgang til tre destinationer, der allerede betjenes fra København. Næste år følger yderligere 10 nye ruter.

Fra sommerprogrammet næste år begynder Ryanair at flyve på Københavns Lufthavn – i første omgang til tre destinationer, der allerede betjenes fra København. Næste år følger yderligere 10 nye ruter.

I første omgang forventer Ryanair 1,2 millioner passagerer på de tre nye ruter til London (Luton), Milano (Bergamo) og Warszawa (Modlin).

Ryanair ommøblerer i disse år sit image og rutestruktur. Mens det store irske selskab primært har fløjet til sekundære og dermed billigere lufthavne, er selskabet begyndt at betjene en række af Europas primære lufthavne. Nu f.eks. også Københavns Lufthavn.

Ryanair og Københavns Lufthavn har været i kontakt i årevis, men det er Ryanair, som denne gang har henvendt sig til Københavns Lufthavn og sagt, at man gerne vil begynde. Det sker fra sommerprogrammet i marts næste år. Ryanair vil ligesom easyJet bruge lufthavnens CPH Go lavpristerminal.

På et pressemøde i formiddag på Hilton Copenhagen Airport sagde Ryanairs kommercielle direktør, David O’Brien, at Ryanair vil flyve to gange om dagen til London Luton, en gang dagligt til såvel Milanos Bergamo-lufthavn samt til Warszawas Modlin-lufthavn; altså ingen ruter til de tre byers primære lufthavne.

På takeoff.dk’s spørgsmål om, hvorfor Ryanair ikke åbner ruter mellem nogle uservicerede ruter fra Københavns Lufthavn sagde David O’Brien, at der ikke er lavprisruter mellem disse tre byer og Københavns Lufthavn.

I første omgang stationerer Ryanair én Boeing 737-800 i Københavns Lufthavn. Inden udgangen af næste sommer er der fire fly samt information om mindst yderligere 10 ruter fra Københavns Lufthavn.