- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ryanair har kurs mod 100 mio. årlige passagerer

LUFTFART: Ryanair køber 175 fabriksnye Boeing B737’ere – når de er leveret har det irske selskab 400 mod de nuværende 300 fly af samme type.

LUFTFART: Ryanair køber 175 fabriksnye Boeing B737’ere – når de er leveret har det irske selskab 400 mod de nuværende 300 fly af samme type.

Der er stor efterspørgsel på Boeings B737’ere – fabrikken i Renton ved Seattle leverer nu 38 B737NG om måneden med den seneste opskruede produktionsrate. Den stiger næste år til 42 fly om måneden.

Irske Ryanair har netop offentliggjort ordre til over 15 milliarder dollars for 175 Boeing 737 Next Generation. Som led i bestillingen udfaser Ryanair 75 ældre modeller, skriver Reuters.

Med de nye fly kan Ryanair vokse til 100 mio. årlige passagerer – og skabe 3.000 nye arbejdspladser.

Ryanairs bestilling er den hidtil største til Boeing fra et europæisk flyselskab. Fra 2019 forventer Ryanair over 100 mio. årlige passagerer.