Efter politianmeldelse mod Ryanair indklager lavprisselskabet den danske forbrugerombudsmand for EU-Kommissionen og kræver ham fjernet.
Det irske lavprisselskab, der er Europas største flyselskab med 67 mio. passagerer sidste år, indklager forbrugerombudsmand Henrik Øe for EU-Kommissionen og kræver ham afskediget, skriver Ritzau.
Samtidig offentliggør Ryanair omfattende brevveksling mellem Forbrugerombudsmanden og lavprisselskabet.
Ryanair mener, at ombudsmanden ikke skal blande sig i, hvad der står i selskabets annoncer, og at Henrik Øe har ageret upartisk i sagen om annoncering af flybilletter sidste sommer.
Juridisk direktør Juliusz Komorek fra Ryanair siger, at det er i strid med lovgivningen, når Henrik Øe kræver, at Ryanairs annoncer skal indeholde bookingomkostninger, som ifølge Ryanair er unødvendige for flypassagerer, hvis de vælger Ryanairs anbefalede betalingsform – Visa Electron, som kun de færreste danske kunder anvender.
”Henrik Øe har ageret upartisk og uafhængigt, og under disse omstændigheder bør han forlade sin stilling,” siger Juliusz Komorek.