- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ryanair må lease ekstra kapacitet

Lavprisselskabet har foreløbig indgået aftaler om leasing af syv Boeing 737, som hen over sommeren skal sikre kapaciteten indtil selskabet får sine nye fly i september.

Lavprisselskabet har foreløbig indgået aftaler om leasing af syv Boeing 737, som hen over sommeren skal sikre kapaciteten indtil selskabet får sine nye fly i september.

Der leases tre Boeing 737-800 fra Flydubai, som får basis i London Stansted. Desuden leases to 737-400 fra Air Explore i Slovakiet og to B737-400 fra Irlands Air Contractors. De fire -400 får base i Dublin.

Flyene er nødvendige for at dække kapacitetsbehovet i sommerperioden fra juni til og med september. Ifølge Ryanair skyldes det en betydelig vækst i antal bookinger efter man har opgivet sin traditionelle anvendelse af sekundære lufthavne og har startet flyvninger til en række hovedlufthavne.

De leasede fly bemales som Ryanair og får Ryanair-piloter og kabinepersonale, mens kabineindretningen forbliver uændret.

Ryanairs ordre på 180 nye Boeing 737-800 bliver leveret fra september.