Flyselskabet får ikke lov til at bruge bagdøren til ombordstigning og det finder det irske flyselkab er for dyrt og tidkrævende og skærer derfor ned i den spanske ferieby.
Det irske lavprisselskab melder om dybe nedskæringer på tæt ved 80% fra sin Alicante-base fra oktober 2011. Grunden er, at Ryanair finder et pålæg fra AENA Alicantes om at benytte landgangene til en årlig ekstra omkostning på over to millioner Euro urimeligt.
“Ryanair har opereret fra Alicante i over fem år uden disse omkostninger og mener, at AENA Alicantes afgørelse er monopolmisbrug. Ryanair har derfor sendt en formel klage til både den spanske regering og Europa-kommissionen", skriver Stephen McNamara i en pressemeddelelse.
Ryanair henviser til, at den nye terminal i Alicante har samme ombordstigningstrapper som den tidligere terminal. Derfor kan lavprisselskabet udmærket fortsætte med manuel ombordstigning.