- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ryanairs topchef forventer stadig grønt lys i København

EN TOLVER: Til vinter kommer Ryanair op på 12 ruter fra København, og ledelsen forventer ikke, at diverse angreb på deres rettigheder vil få nogen konsekvenser for fremtidens aktive indsat i Danmark. Samtidig beskylder Michael O’Leary SAS for at have deltaget i blokaden mod første flyafgang fra København.

Michael O’Leary.

EN TOLVER: Til vinter kommer Ryanair op på 12 ruter fra København, og ledelsen forventer ikke, at diverse angreb på deres rettigheder vil få nogen konsekvenser for fremtidens aktive indsat i Danmark. Samtidig beskylder Michael O’Leary SAS for at have deltaget i blokaden mod første flyafgang fra København.

Imens Norwegian i den ene ende af byen lancerede nye langruter, gav Ryanair den med de regionale i den anden ende. Og her var heller ikke nogen smalle steder. Løfterne dalene ned:12 ruter fra efteråret ud over de ni i sommer. To mio. passagerer. 2.000 ekstra jobs.

Inden årets udgang ruter fra København til Bruxelles, Køln, Dublin, London. Madrid, Milano, Rom, Stockholm, Warszawa – og fra vinterfartplanen også: Alicante, Budapest og Malaga.

Undervejs fik Mr. Ryanair, Michael O’Leary, tid at udtrykke sin manglende respekt for de danske fagforeninger og deres aktion i Københavns Lufthavn mod Ryanair.

Hans budskab var klart: ”De har en håbløs sag. Vi har aftaler med vores ansatte, vi betaler ikke lavtløn, en kaptajn får 145.000 euro om året og kabinepersonalet 21.000 kr. om måneden.

Jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke skulle få lov at bruge vort eget EU-personale. Der er fri bevægelighed for arbejdskraften i EU. Det kan en dansk fagforening ikke stoppe.”

Så fik SAS en ordentlig omgang for at have forsøgt at stoppe afgangen med første fly fra København. ”Der stod SAS bag på jakken af de pågældende”, lød det. Noget som SAS klart benægter, men sagen skal nu i retten.

Den 12. maj forventes Arbejdsretten at afgøre, om det i det hele taget er lovligt at demonstrere og blokere mod Ryanair, fordi selskabet ikke har overenskomst med de ansatte på den ny base i Danmark. Mere og mere tyder på, at retten udsætter en afgørelse til efteråret, fordi der er stor EU bevågenhed på afgørelsen.

Michael O’Leary blev spurgt om, hvad man ville gøre, hvis rettens afgørelse går Ryanair imod.

”Jeg udtaler mig aldrig om fremtiden,” var svaret.