- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sådan søgte vi feriemål i 2012

Skyscanner har samlet op på året, der gik, og giver et overblik over, hvilke rejsemål danskerne søgte mest på i 2012.

Skyscanner har samlet op på året, der gik, og giver et overblik over, hvilke rejsemål danskerne søgte mest på i 2012.

Generelt søgte vi mest på europæiske destinationer – både på lande og byer. Kun Thailand og USA sniger sig med i toppen – hvilket især må skyldes danskernes forkærlighed for Bangkok og New York.

De fem mest søgte lande var Spanien, Storbritannien, Italien, USA og Thailand, mens de mest søgte byer var London, Bangkok, Paris, Barcelona og Amsterdam.

Årets højdespringere, de fem mest interessante stigninger i 2012 i forhold til 2011, har alle næsten fordoblet antallet af søgninger. Her er Moskva den mest iøjefaldende højdespringer med en vækst i antal søgninger på hele 122%. Det er især er lande og byer uden for Europa, der dominerer årets højdespringere.

De fem højdespringere blandt landene er Thailand med 99%, Bangladesh med 98%, New Zealand med 97%, Rusland med 95% og Marokko med 85%. Blandt byerne var de fem højdespringere Moskva med 122%, Bangkok med 98%, Agadir med 95%, Phuket med 92% og Los Angeles med 90%.

Nordisk marketingassistent Maria Paulsen hos Skyscanner:

”Rusland har generelt oplevet en markant vækst i antallet af søgninger, og det er ikke kun Moskva, der trækker danskere til, men også Skt. Petersborg med en vækst på 78%. Moskva er vokset frem i danskernes bevidsthed som en ny og attraktiv weekenddestination med en kort rejsetid på 2,5 time, masser af kultur og historie og et meget rimeligt prisniveau. Moskva er også blevet mere tilgængelig efter, at Aeroflot fordoblede antallet af afgange fra København til Moskva i marts i år”.

”USA er også blevet mere populær blandt danskerne. I alt har USA oplevet en vækst på antallet af søgninger på 62%, hvor New York alene tegner sig for en vækst på 67%”.

Spanien og Thailand de to mest foretrukne lande at feriere i. Et af de mere interessante resultater er, at par i langt højere grad end familier rejser til Storbritannien, hvorimod familier har fået øjnene op for De Forenede Arabiske Emirater, hvilket muligvis kan tilskrives de mellemøstlige flyselskabers indtog i Københavns Lufthavn.

Familiernes foretrukne destinationer er Spanien, Thailand, USA, Italien, Tyrkiet, Frankrig, Grækenland, Storbritannien, Kroatien og De forenede arabiske Emirater. Parrenes valg lyder på Spanien, Thailand, Storbritannien, USA, Italien, Frankrig, Tyrkiet, Tyskland, Grækenland og Portugal.

I øvrigt ændrer billedet sig kun i små detaljer, når der laves opgørelse af søgningerne til henholdsvis sommerferie og vinterferie.