I den seneste uge har Spies solgt ferierejser for 58,5 millioner kroner – svarende til 5.803 kr. i minuttet. Det er den største omsætning på en uge i de seneste 10 år. 60% er sommerrejser.
I den seneste uge har Spies solgt ferierejser for 58,5 millioner kroner – svarende til 5.803 kr. i minuttet. Det er den største omsætning på en uge i de seneste 10 år. 60% er sommerrejser.
”De seneste uger med storm har pustet grundigt til danskernes længsel efter sol og varme. Ca. 65% af rejserne gå til enten Sunwing Family Resorts og Family Garden for familierne og Sunprime Hotels for voksne uden børn. Det sidste koncept udgør nu 15% af vores gæster mod 2% for fem år siden”, fortæller kommunikationschef Torben Andersen.
”70% af rejserne er solgt via internettet. Lige nu har vi booket 15% flere sommerrejser end på samme tid sidste år. Det skyldes bl.a., at vores flyselskab, Thomas Cook Airlines, har fået en række nye fly. Kunderne har også gennemskuet, at vi har rabatteret over 10.000 rejser i specielt maj og juni”, siger Torben Andersen.
Besparelserne har kunderne brugt til opgradering. 75% har booket hoteller i kategorierne fire eller fem – 15% flere end sidste år. Andelen af All Inclusive er fortsat høj. 35% af køberne – specielt børnefamilierne – har sikret sig mad og drikkevarer betalt på forhånd.