- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sagsøger flyselskab for fejlekspederet søn

LUFTFART: En mor fra New York har anlagt sag mod JetBlue, efter flyselskabet sendte hendes 5-årige søn til forkert destination.

LUFTFART: En mor fra New York har anlagt sag mod JetBlue, efter flyselskabet sendte hendes 5-årige søn til forkert destination.

Maribel Martinez søn, Andy, skulle som uledsaget mindreårig sidste måned flyve fra Cibao i Den Dominikanske Republik i Caribien og hjem til New York.

Men pga. af en misforståelse og forbyttede pas med en anden uledsaget mindreårig, blev Andy i stedet sat på et fly til Boston.

Først da JetBlue ville aflevere den forbyttede uledsagede dreng til Maribel Martinez blev fejlen opdaget.

Der gik tre timer før flyselskabet fandt ud af, hvad der var sket, og i den tid troede moderen, at sønnen var kidnappet. USAs transportministerium har bedt om en redegørelse for, hvordan fejlen kunne ske.

JetBlue tilbød moren 10.000 dollars for fejlen, hvilket hun afslog. I stedet har hun anskaffet en advokat, der nu på hendes vegne har anlagt sag mod flyselskabet.

En uledsaget mindreårig kaldes i flysprog en UM’er (unaccompanied minor).