- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS afvikler handlingsselskab

Koncernchef Rickard Gustafson er i det optimistiske hjørne efter kvartalsregnskab og vil bl.a. udlicitere handlingsselskab til Aviator. ”Men denne gang vil vi ikke forhaste os,” siger SAS-chefen til standby.dk efter sit hidtil bedste kvartalsregnskab.

Rickard Gustafson.

Koncernchef Rickard Gustafson er i det optimistiske hjørne efter kvartalsregnskab og vil bl.a. udlicitere handlingsselskab til Aviator. ”Men denne gang vil vi ikke forhaste os,” siger SAS-chefen til standby.dk efter sit hidtil bedste kvartalsregnskab.

Lysere udsigter, bedre effektivitet, fornuftigt sparemønster og vækst er nogle af de positive ord, der kunne sættes på det kvartalsregnskab, som SAS tirsdag præsenterede for sommermånederne maj, juni og juli.

Det blev til et plus på 996 mio. sv. kr. eller en fremgang på ca. 30 procent, og for hele perioden et overskud på 550 mio. kr. mod et minus på 468 mio. sidste år. Sidst men ikke mindst er der nu udsigt til et pænt årsresultat, hvor det før lød på et marginalt plus.

”Ja, jeg er både glad og mere optimistisk end længe. Hvis ikke det er det bedste, er det i hvert fald et af de bedste i min tid i SAS,” siger Rickard Gustafson til standby. dk.

I er nu i forhandling med Aviator om at udlicitere handlingsselskabet bl.a. i Københavns Lufthavn til jeres største konkurrenter på det felt. Der er skrevet en hensigtserklæring. Er der nogen deadline?

”Det er et stort projekt med flere muligheder. Vi var jo kommet langt med Swissport, men endte med at droppe ud, fordi vi ikke var tilfredse med løsningen. Denne gang vil vi ikke forhaste os, og jeg vil helst ikke sætte nogen deadline på. Men inden for seks måneder vil jeg håbe, det er afklaret.”

”I beretningen kan man også se, at I skal have flere eksterne partnere til de regionale ruter?

”Ja vi er tæt på en afslutning i forhandlingerne. Der er mange, som gerne vil være med, og vi er i en slutspurt med nogle få om seks fly mere til vores regionale ruter udført af eksterne partnere,” slutter SAS-chefen.