- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS beholder en del af SGS

SAS Ground Services skal gennemgås i detaljer før det besluttes endeligt, hvad der skal sælges.

Et led i Core SAS og aktieemissionen i februar var, at SAS skulle skille sig af med SGS, men ifølge den norske avis Dagens Næringsliv har SAS bestyrelse nu besluttet at lade sagen genoverveje, skriver business.dk.

 

Kommunikationsdirektør i SAS Claus Sonberg siger til den norske avis, at SGS International fortsat skal sælges, mens SAS vil beholde stationerne i de tre skandinaviske hovedstæder – selskabets øvrige stationer skal vurderes yderligere før der træffes en beslutning.

 

SGS ledelse er blevet bedt af SAS’ bestyrelse om at starte en budrunde og gå i forhandling med fagforeningerne.

Skrevet af Flemming Juul