- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS bekræfter “strukturelle overvejelser”

SAS bekræfter i en kortfattet og kryptisk børsmeddelelse, at der føres samtaler. Men ikke med hvem, og ikke om hvad

SAS udsendte her kl. 15.30 en kortfattet pressemeddelelse, hvor selskabet bekræfter, at man er "i gang med en proces, hvor forskellige strukturelle muligheder evalueres". Børsmeddelelsen er en direkte reaktion på eftermiddagens rygter om et muligt købstilbud fra tyske Lufthansa.

 

Den kryptiske børsmeddelelse fra SAS-koncernen, fortsætter: "Som en del af denne proces gennemfører SAS samtaler vedrørende en mulig strukturel løsning". Derudover understreges blot, at der ikke er taget "nogen beslutning".

 

Fra OMX forlyder det, at handlen med SAS-aktien genoptages kl. 15.50, kort tid inden de skandinaviske børser lukker for weekenden. 

 

Du kan læse børsmeddelelsen fra SAS ved at klikke her

Skrevet af Christian Peschardt