ONSDAGSKLUMME: Det er ved at være sandhedens time for skandinavisk luftfart. I går røg vi ud over det dybt pinlige for Norwegian, og samtidig viser det sig, at CityJet mere og mere ligner søskende fra irske Ryanair. - Social dumping kommer ind ad bagdøren.
ONSDAGSKLUMME: Det er ved at være sandhedens time for skandinavisk luftfart. I går røg vi ud over det dybt pinlige for Norwegian, og samtidig viser det sig, at CityJet mere og mere ligner søskende fra irske Ryanair. – Social dumping kommer ind ad bagdøren.
Af Ejvind Olesen
I rigtig mange år har jeg skrevet kommentarer og baggrundsanalyser om skandinavisk luftfart (siden 1977). En overgang også rigtig meget om krydstogter. Med et kærligt vink har nogen i spøg sagt, at jeg sover med en T-shirt, på den ene side med en SAS-reklame, og på den anden med en for Royal Caribbean Cruise.
Når man i en klumme forsøger at ridse situationen op, og oven i købet vover at mene noget om udviklingen, får man hug. Kan man ikke holde til det, skal man lade være.
Jeg har bestemt ikke altid været enig med arbejdsgiverne, som nogle af læserne har fået indtryk af. Det var jeg heller ikke i min klumme i går om, ’at hverken SAS, Cimber eller piloterne kan tåle en strejke’. Det var en mere eller mindre direkte opfordring til alle tre parter om at forlige sig. Ellers kan det gå grueligt galt.
Så kan man da ind imellem blive klogere – hvilket er godt – fordi man i kommentarer direkte fra de involverede får en baggrund, som hverken selskabet eller fagforeninger normalt ønsker at oplyse.
Således fra Pilot 87 her på standby.dk. Jeg ved udmærket, at SAS købte Cimber for at få en billigere udgave ’for at flytte deres medarbejdere over på en billigere overenskomst’. Det har SAS heller aldrig lagt skjul på. Helt på linje med, hvad der sker i Lufthansa, Air France og British Airways for ikke at blive hægtet af i konkurrence med lavprisselskaber som irske Ryanair, og måske nu også Norwegian.
Når Pilot 87 i sit indlæg taler om skyhøje lønninger, så relaterer det måske til mine bemærkninger om forholdene i CityJet, hvor jeg netop pointerede, at pilotforhandlingerne næppe drejede sig om lønninger, men mere om arbejdstid og mulige frynsegoder. De har aldrig kunnet findes i Cimber, skriver en anden indsender i debatten
Det overrasker selv mig, at SAS har skrevet kontrakt med et firma, som i en forhandling truer med at flytte til Østeuropa og allerede er i gang. For højt sygefravær er ofte et varmt emne, men når man som her, i følge piloten, truer med fyringer ved 10 sygedage og truer med inddragelse af sommerferie, hvor der er underbemanding (præcis som i Norwegian), og i øvrigt truer med ’disciplinære og fyringsmæssige varsler’, så går de værste spådomme om arbejdsmarkedspolitik uden for Danmarks grænser i opfyldelse.
”At udenlandske firmaer står på spring er lodret løgn,” skriver Pilot 87. Nu skal man være forsigtig med en så drastisk påstand.
Hvis SAS på et eller andet tidspunkt skulle nå frem til at afbryde samarbejdet med CityJet, er det værd at minde om, at der var en halv snes andre flyselskaber, som var parate til at overtage Cimber.
Der er heller ikke mangel på piloter. Der er mangel på erfarne piloter med tilstrækkeligt antal flyvetimer. Og selvfølgeligt skal de have rimelige forhold, men de når aldrig op på dengang, det var bedst i SAS’ 70 -årige historie. Da var det monopoltid. Og da kostede en flybillet til Rom 4.000-5.000 kr.
Dybest set forstår jeg ikke, hvorfor SAS ikke valgte, ligesom de store netværksselskaber, at udbygge og beholde sit eget lavprisselskab – med mindre det lige præcis var frygten for en fortsat strejkekultur.