- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS dropper Barcelona til vinter

En decideret sommerrute vurderer selskabet, som ellers øger produktionen i vinterfartplanen fra udgangen af oktober.

Der er heldigvis længe til det igen bliver vinter med nye fartplaner for flyselskaberne, ofte i beskåret form. Alligevel har SAS nu meddelt agenterne, at man stopper ruten fra København til Barcelona, når sommerperioden er overstået.

 

Der er hård kamp på netop denne rute med fire selskaber fra København til Barcelona i sommer. Over halvdelen af passagererne er fra Skandinavien, og SAS har mange business passagerer – men de holder åbenbart ikke kontakt om vinteren!

 

Lukningen af Barcelona ruten er imidlertid ikke udtryk for defensiv planlægning i SAS til vinter. På trods af færre fly end sidste vinter, ventes der ifølge takeoff.dk´s oplysninger en øget trafik på to til tre procent.

 

Skrevet af Ejvind Olesen