- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS er glade for journalisters interesse

”Vi er en højeksponeret virksomhed, og til tider føler vi, at vi har journalister gående direkte op og ned ad direktionsgangen, ” siger koncerndirektør Lars Sandahl Sørensen. Men det var nu betydeligt mere før i tiden.

Når man redaktionelt har dækket SAS i et stort medie som Berlingske fra 1973 til 2003 og derefter i Take Off og Standby ved man noget om, hvor åbent eller lukket det skandinaviske flyselskab har været gennem årene. Det fortjener en bemærkning med baggrund i en udtalelse fra koncerndriftsdirektør Lars Sandahl Sørensen i Berlingske Business for nylig, hvor SAS er avanceret kraftigt opad på listen i Imageanalysen 2018.

Til avisen siger han blandt andet: ”Vi tager intet for givet. Vi vil arbejde for, og håbe på, at vi kan komme endnu højere op (SAS er gået fra nr. 128 til nr. 61). Men vi er også en højeksponeret virksomhed, hvor vi til tider føler, at vi har journalister gående direkte op og ned ad direktionsgangene. Vi er imidlertid glade for, at der er så stor interesse for SAS både fra kunder, samfund og medier.

Vi skal være tydelige og konsekvente, lige meget hvilken historie, vi skal ud med. Om det er en positiv historie om flere flyruter til danskerne eller et kedeligt regnskab fra første kvartal. ”

Mit liv med 10 koncernchefer
Nu er det så med min egen historie som baggrund, jeg kan give en vurdering fra en anden side om forholdet til pressen, og den med journalister på direktionsgangene. Jeg har levet med SAS under 10 koncernchefer. Og deres syn på presse og synlighed har været vidt forskelligt op gennem tiderne op til i dag, hvor der nok har været den mindste kontakt i de 43 år.

Ikke sådan at forstå, at pressen er gledet i baggrunden under sympatiske Rickard Gustafsons styre, men kontakten er anderledes og ikke nær så tæt og fokuserende, som den var engang.

Kære Lars. Jeg tror det er længe siden journalisternes har travet op og ned på direktionsgangene. Måske da du var kommerciel direktør i sin tid, men siden er det tyndet voldsomt ud i presseafdelingerne i de tre lande.

Nul pressemøder
Vi lever i en digitaliseret verden, og dermed forsvandt de løbende pressemøder i de tre lande. Forsvundet er også kvartalsmøderne og det store pressemøde om helårsresultaterne. På den måde er også den direkte kontakt til beslutningstagerne forsvundet for langt de fleste journalister.

Pressemøder er ikke kun lykke. Man får heller aldrig en såkaldt solonyhed på et pressemøde. Det er fælles gods, men man får masser af baggrund og muligheder for at etablere direkte kontakter til brug i fremtiden.

Jeg har aldrig fået nej til et møde med nogen i ledelsen i SAS, men nu sker kontakten  kun på mit eget initiativ. Det kan SAS fint leve med, men spørgsmålet er om det er klogt for fremtidens unge journalister, der slet ikke kommer tæt på flyselskabet, som vi andre gjorde.

Jeg kender modargumentet. ”Der er jo efterhånden ingen på de største landsdækkende medier, hvor en fast journalister dækker et område. Og vi skal næste både tigge og bede for at få dem til at komme til et pressemøde med mindre det er en flykatastrofe eller en akut strejke.”

Det tror jeg er rigtigt, men det er så bare en ekstra anledning til nytænkning. For eksempel en opdatering, når årsresultatet offentligøres. Undervejs havde vi i flere år årsmødet på skift i de tre byer København, Stockholm og Oslo med deltagelse af skandinaviske journalister koncernchef og alle koncerndirektører, hvor der virkeligt blev diskuteret luftfart. ikke bare SAS.

Carlzon var en ener
Når jeg tænker på rækken af koncernchefer i SAS, så dukker Jan Carlzon op som den første. Ham kunne jeg ringe direkte til på alle tider af døgnet, fuldstændig afstemt med diverse pressechefer. Danske Jørgen Lindegaard var også en meget åben og ligetil pressekontakt, som man kunne få et fortroligt forhold til.

Anderles med Jan Stenberg, der kom ind mellem Carlzon og Lindegaard. Han var ikke nogen charmetrold og havde i begyndelsen svært ved at håndtere pressen, men det blev klart bedre. Også fordi han havde gode og kompetente folk i sin presseafdeling.

Da vi sad sammen ved indvielsesflyvningen til Osaka i en times tid, mens vi i seks timer havde Sibirien nedenunder os, åbnede han sig, og jeg fik et godt forhold og flere personlige samtaler på godt og ondt.

Blandt andet om hvordan han som dreng havde snydt sig ind til ishockey i Stockholm, fordi han ikke havde råd til en billet. Det vil sige snyd, var det sådan set ikke. Han stillede sig op uden for køen, og så var der altid en venlig mand, som tog ham med ind til kampen, hvorefter han straks forsvandt i mængden. Sådan noget havde man også tid til at tale med en koncernchef om dengang. Selv om det ikke havde en pind med SAS at gøre.

Spænd ben, hvis du finder en
”Ikke mange dage ligner hinanden i luftfartsindustrien. Det eneste sikre er, at interessen og passionen er stor, og det må vi forholde os positivt og ydmygt til, ” siger Lars Sandahl Sørensen til sidst i artiklen.

Det kan vi ikke blive uenige i Lars, men prøv nu at gå en tur på direktionsgangen på Frøsundavik og spænd ben for en journalist, hvis du finder nogen, som har forvildet sig ind i bygningen.

Jeg tror, du vil søge forgæves. Og det er i sig selv også et problem.