- STANDBY.dk - https://standby.dk -

SAS forlænger med storkunde

LUFTFART: SAS og norske Statoil fortsætter samarbejdet i endnu tre år. Statoil er en af SAS allerstørste firmakunder.

LUFTFART: SAS og norske Statoil fortsætter samarbejdet i endnu tre år. Statoil er en af SAS allerstørste firmakunder.

SAS og det norske flyselskab Widerøe har lavet ny aftale med Statoil om selskabets flyrejser såvel indenrigs som internationalt. Aftalen strækker sig over tre år med mulighed for forlængelse. SAS oplyser ikke størrelsen på kontrakten, men det drejer sig om milliarder af kr.

Sammen med EuroBonus-passagererne og den svenske stat er Statoil blandt SAS største kundegrupper.

Et bredt rutenet og mange afgange var nogle af faktorerne, som gjorde, at Statoil fornyede aftalen om selskabets flyrejser med SAS. Aftalen strækker sig over tre år med mulighed for to års forlængelse.

SAS og Widerøe er foretrukne partnere, hvilket betyder, at størstedelen af Statoils flyrejser på navnlig norsk indenrigs vil blive gennemført med SAS og Widerøe.

”SAS er glade for at forny det langvarige samarbejde med Statoil og meget stolte over den tillid, der vises os. Vi vil arbejde videre med vores vision om at gøre livet lettere for bl.a. vores skandinaviske rejsende. Ud over vores investeringer i en helt ny kabine, vil vi inden for kort tid også begynde installation af markedets hurtigste WiFi på vores indenrigs- og europæiske rutenet,” siger Eivind Roald, kommerciel direktør i SAS.