- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS-formand forundret over intern LO-magtkamp

Formanden for SAS-stewardesserne undrer sig over, at formanden for HK/Privat Luftfart forsøger at lave overenskomst med Sterling-investorer.

Formanden for SAS’ kabinepersonale (CAU), Verner Lundtoft, undrer sig over, at hans fagforeningspartner i mange SAS-sager Nicolas Fischer, der er formand for HK/Privat Luftfart, nu kaster sig ind et forsøg på lave en overenskomst for stumperne efter Sterling-krakket, skriver epn.dk.

 

– At HK Luftfart nu melder sig på banen undrer os gevaldigt. For det første er HK et LO-forbund ligesom Dansk Funktionærforbund er, så de må have en intern kamp i LO, som vi ikke rigtig kan forstå. Derudover hører luftfartspersonale i luften enten til hos Dansk Funktionærforbund eller under CUD FTF Cabin Union Denmark, hvor CAU også er organiseret. Så det er med dyb undren, vi hører det, siger Verner Lundtoft til Ritzau.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen