- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS har nu 42 Fast Track og flere på vej

LUFTFART: En service, som SAS passagerer sætter mest pris på i en lufthavn, er at komme hurtigt igennem security check. Derfor er man nu nået op på at kunne tilbyde Fast Track i 42 af de trafikerede lufthavne, heraf fire i Amerika.

Da SAS forleden offentligjorde trafiktal for december, var der i en beskeden note i bunden gjort opmærksom på, at passagererne nu også kan komme igennem sikkerhedscheck på hurtig linje i Madrid, Barcelona og Palma. Samt at endnu et par er på vej.

Det betyder, at SAS er oppe på i alt 42 lufthavne med denne service, nogle steder i et fællesskab, andre mere solo, som i de tre skandinaviske lufthavne Stockholm, København og Oslo. Selv om de respektive lufthavne efterhånden har åbnet et andet hurtigt spor til konkurrerende selskaber

Til gengæld er der ikke samklang i åbningstiderne. Nogle businesspassagerer har undret sig over, at indgangen til SAS Fast Track i København lukker kl. 16 om lørdagen, mens den først lukker kl. 20 i Oslo og kl. 23 i Stockholm.

Oversøisk er SAS med på en deler i Chicago, New York, San Fransisco og Washington, mens der tilsyneladende ikke er noget tilsvarende i Fjernøsten med Bangkok, Kina og Japan.