- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Klar med verdens mest præcise flyselskaber

LUFTFART: Amerikanske FlightStats kårer næste måned verdens mest præcise flyselskaber i 2016. I går kom finalisterne i de forskellige grupper, bl.a. 10 fra Europa.

LUFTFART: Amerikanske FlightStats kårer næste måned verdens mest præcise flyselskaber i 2016. I går kom finalisterne i de forskellige grupper, bl.a. 10 fra Europa.

Flightstats.com, der er en af verdens førende leverandører af bl.a. præcisionsstatistikker i luftfart, præsenterer næste måned vinderne i sine kategorier i Annual Airline On-time Performance Service Awards.

FlightStats OPS Awards uddeles inden for disse kategorier: Global Airlines, Airline Alliances, North America Major Airlines, Europe Major Airlines, Asia-Pacific Major Airlines, Middle East and Africa Major Airlines, Latin America Major Airlines og Low-Cost Carriers.

OPS-priserne gives for at ”anerkende det bedste af det bedste blandt flyselskaber der konstant leverer høj præcision og får sine passagerer frem til tiden.”

Finalisterne er – i alfabetisk rækkefølge: Major Global Airlines: All Nippon Airways (Japan), Austrian, Delta Air Lines, Iberia, Japan Airlines, KLM, Qantas, Qatar Airways, Singapore Airlines og TAM Linhas Aereas (Sydamerika)

Europe – Major Airlines: Austrian, British Airways, Condor (Tyskland), Easyjet, Iberia, Lufthansa, Norwegian, S7 Airlines (Rusland), Swiss og TAP Portugal.

SAS oplyste torsdag morgen, at flyselskabet ikke er med blandt de 10 europæiske finalister, fordi Flightstats kun har haft adgang til 88,7 pct. af SAS’ trafiktal. Flightstats kræver i Europa at kunne se mindst 90 pct. af selskabernes trafiktal.

North America – Major Airlines: Air Canada, Alaska Airlines, American Airlines, Delta Air Lines, Frontier Airlines, JetBlue Airways, Southwest Airlines, United Airways, Virgin America og WestJet.

Asia-Pacific – Major Airlines: Air New Zealand, All Nippon Airways (Japan), Cathay Pacific, IndiGo (Indien), Japan Airlines, Jet Airways (Indien), Jetstar (Australien), Qantas, Singapore Airlines og Virgin Australia.

Middle East and Africa – Major Airlines: EgyptAir, Emirates, Ethiopian Airlines, Etihad Airways, Flydubai, Kenya Airways, Pegasus (Tyrkiet), Qatar Airways, Saudia og Turkish Airlines.

Low-Cost Airlines: (bl.a.) Air Baltic, Frontier Airlines, Iberia Express, Norwegian, Southwest Airlines og Virgin America.

FlightStats indsamler dagligt trafikdata fra over 500 kilder for at skabe en omfattende database med statistik for flyselskabers rettidighed. FlightStats indsamler ifølge egne oplysninger omkring 90 pct. af trafikinformationer om flypræcision fra verdens 250 største flyselskaber. Data til FlightStats kommer bl.a. fra flyselskaberne, verdens største reservationssystemer, civile luftfartsmyndigheder og lufthavne.

For at komme på FlightStats liste over de mest præcise flyselskaber tager FlightStats bl.a. hensyn til en lang række faktorer, herunder ankomstpræcision, udbudte sædekilometre osv.

I kategorien Global Airline skal flyselskabet bl.a. have over 1.000 ruteflyvninger til mindst tre verdensdele og i alt over 30.000 årlige flyvninger indenfor hele sit rutenet.​