- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS kræver millioner af Avinor

SAS vil have erstatning på 26,3 millioner kroner af de norske luftfartsmyndigheder for forsinkelser da Avinor havde for få flyveledere på vagt.

Forsinkelserne ramte i juni, juli og august, da 1.876 SAS-flyvninger blev berørt. Kravet fra SAS lyder på 26.321.000 kroner eller 1.000 kroner i minuttet, skriver Stavanger Aftenblad ifølge borsen.dk.

Kravet tager højde for erstatning til passagerer, hoteludgifter, måltider, alternativ landtransport, merudgifter ved at sende passagerer med andre flyselskaber, overtid, samt øget brændstofforbrug.

Tidligere har direktør Torbjørn Lothe fra arbejdsgiverforeningen NHO Luftfart fremsendt et krav på 100 millioner kroner til Avinor.

Skrevet af Flemming Juul