- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS overflytter kabineansatte til Cimber

KONSEKVENS: Som følge af SAS’ overtagelse af Cimber A/S fra april meddelte SAS i fredags 135 ansatte, at de overflyttes til Cimber-regi. Der er, efter hvad standby.dk erfarer, tale om de anciennitetsmæssigt lavest placerede blandt SAS’ kabinepersonale i Danmark.

Det var ventet, men næppe så konsekvent, efter voldsomme protester fra CAU, fagforeningen for de danske kabinebesætninger, som det skete fredag, hvor SAS åbenbart meddelte de lavest placerede på anciennitetslisten, at de overføres til Cimber-ansættelse.

”Jeg kan ikke kommentere det, fordi vi fortsat er i forhandlinger med personalegruppen, men blot bekræfte, at vi i fredags har sendt dem en meddelelse,” siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen til standby.dk.

Der har været en forskellig opfattelse af virksomhedsovertagelse efter personalet mening, men her er reglerne tilsyneladende fulgt. Alle ansatte i Cimber A/S er i rette tid opsagt til afskedigelse med udgangen af marts.

Cimber er for de SAS-ansatte et nyt selskab, hvor de får helt nye overenskomster i forhold til dem, de har i dag. Ønsker de ikke at være med, kan de formentlig opsiges med de almindelige varsler.

Noget tyder på, at det er på de betingelser, parterne skal forsøge at finde hinanden.