- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS på vej med kæmpe nytårsudsalg

SAS vil ikke løbes over ende af lavprisselskaberne. Traditionen tro kommer selskabet en af dagene med tilbud på over en mio. billigere flybilletter, også hen over sommeren.

Selv om der allerede har været en ekstra lavpriskampagne i fjor, er SAS klar med et kæmpe udbud en af de nærmeste dage.

 

Der bliver tale om en af de største buketter nogensinde. Om det også er nogle af de billigste priser i moderne tid vil vise sig. Men det er meningen, at priserne skal være konkurrencedygtige og inkludere sommertrafikken.

 

Det kan meget vel tænkes, at der både er CO2-afgifter og brændstoftillæg på vej i 2012. Derfor er der sikkert mange, der vælger at slå til her i januar. Hos SAS hjælper det i hvert fald med at få de ekstra mange sæder besat i en fart, inden købekraften i en trængt europæisk økonomi måske forringes yderligere.

Skrevet af Ejvind Olesen