- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS sælger de sidste af sine gamle fly

SAS indgår aftale om at sælge og udfase selskabets sidste MD-80 fly. De er borte i 2015 - og erstattes af nye og mere miljøvenlige fly fra Airbus og Boeing.

SAS har underskrevet aftale om i første omgang at sælge fire af sine resterende MD-82/87 fly. Køberen, som SAS ikke navngiver, har også en forkøbsret på SAS’ resterende 19 MD-82’ere.

 

Bliver forkøbsretten benyttet, slipper SAS af med sine sidste MD-80’ere i 2015 – SAS var i midten 1990’erne en af verdens største brugere af flytypen med over 70 fly.

 

Det første af de fire solgte MD-80’ere blev leveret sidste uge, oplyser SAS, de øvrige tre forsvinder i årets sidste kvartal.

 

For to uger siden havde SAS sidste flyvning med en MD-87. MD-87 regnes som et af luftens mest forslugne fly, som bruger 20 procent mere brændstof end et moderne fly af andre typer.
 
Gennem 24 år har SAS fløjet med MD-87, dets sidste fly af typen, "Ravn Viking," kom i SAS-flåden 13. januar 1992. Flyet har fløjet 44.748 timer og startet 34.214 gange. 

Skrevet af redaktionen