- STANDBY.DK - https://standby.dk -

SAS siger farvel til tysk partner

SAS opsiger kontrakten med Lufthansas cateringselskab, LSG Sky Chefs.

SAS opsiger kontrakten med Lufthansas cateringselskab, LSG Sky Chefs og går tilbage til Gate Gourmet, skriver Børsen i dag.

 

»Vi erfarede tirsdag, at SAS havde valgt en anden leverandør. Det er et stort slag for vores skandinaviske forretning,« siger Alexandra Appel, LSG Sky Chefs talsperson i Frankfurt. Opsigelsen kan sende op mod 1000 medarbejdere på gaden i LSG, der beskæftiger lige under 1500 i Skandinavien.

 

Det afbrudte samarbejde har intet at gøre med de "strukturelle sonderinger", flyselskabet foretager i denne tid, lyder det fra SAS .

 

Opsigelsen af kontrakten kan virke som et overraskende træk fra SAS, der ellers har et meget tæt samarbejde med Lufthansa. Således er selskaberne partnere i Star-alliancen, har et joint venture på flytrafik mellem Skandinavien og Tyskland og et omfattende samarbejde på cargo-håndtering. Endelig står det tyske luftfartsselskab som tårnhøj favorit til med tiden at overtage SAS.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen