- STANDBY.dk - https://standby.dk -

SAS vil undgå pilotstrejke

LUFTFART: SAS har landet ny treårig overenskomst med dets piloter i Sverige, men der kommer muligvis 16. september strejke fra dets piloter i Danmark og Norge. SAS skal måske have op til 40 nye fly. SAS’ seneste kvartalsregnskab viste positiv fremgang.

LUFTFART: SAS har landet ny treårig overenskomst med dets piloter i Sverige, men der kommer muligvis 16. september strejke fra dets piloter i Danmark og Norge. SAS skal måske have op til 40 nye fly. SAS’ seneste kvartalsregnskab viste positiv fremgang.

”SAS gør alt for at undgå mulig pilotkonflikt i Danmark og Norge. Vi forhandler nærmest døgnet rundt i forligsinstitutionerne. Jeg håber vi får aftale, så vi kan fastholde vores konkurrencedygtighed.”

Det sagde en af SAS’ koncerndirektører, danske Lars Sandahl Sørensen, i går til standby.dk

Han sagde også, at SAS muligvis skal have op til 40 nye Airbus eller Boeing-fly til afløsning af ældre fly. I forvejen har SAS bestilt 30 nye Airbus A320neo’er.

SAS’ seneste kvartalsregnskab kom i går og viste positiv fremgang, fordobling af overskud og passagerrekord.

Der er måske nye fly på vej til SAS, der de kommende år får de bestilte 30 Airbus A320neo samt fra 2019 otte Airbus A350 til langruterne.

”Det er selvfølgelig noget vores bestyrelse afgør, men tages beslutningen, håber vi at kunne få de nye fly indenfor de næste par år,” sagde Lars Sandahl Sørensen.

Flot kvartalsregnskab

I går kom SAS med sit regnskab for årets tredje kvartal. Omsætningen var 937 mio. svenske kr. højere end samme kvartal sidste år. Omsætningen steg til lidt over 9,6 milliarder danske kr.

Overskuddet efter skat blev 1,5 milliarder svenske kr. mod lige over 800 mio. svenske kr. i samme kvartal sidste år.

”En del af vores succes er evnen til at finde nye destinationer. I sidste kvartal havde vi otte mio. passagerer, det er det højeste antal nogensinde for SAS i et tredje kvartal – og 300.000 flere rejsende end samme tid sidste år,” sagde Lars Sandahl Sørensen.

SAS forventer i år 30 mio. passagerer, ca. ti pct. af produktionen flyves af eksterne flyselskaber.

SAS fundet melodien rent kommercielt, og i går sagde Lars Sandahl Sørensen til standby.dk: ”SAS er i en forandringsproces.”

Ryanairs koncernchef, Michael O’Leary tror SAS’ største konkurrent, Norwegian, krakker indenfor 12 måneder.

”Det vil jeg ikke kommentere, men jeg noterer mig at Ryanair og Norwegian er røget i totterne på hinanden, mens de var ved at skabe en alliance. Det viser bare, hvor hård konkurrencen er. Jeg har stor respekt for begge de dygtige flyselskaber.

Hvad er jeres plan i SAS, hvis Air Berlin formentlig lukker?

”Jeg er ikke klar til at oplyse om detaljer, men SAS tilpasser hele tiden sit netværk,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Hvorfor har SAS valgt Aarhus og ikke Billund eller Aalborg som jysk partner?

”Vi øger kapaciteten fra Aarhus til København med to ekstra fly på hverdage, vi håber markedet vil bruge København, i stedet for at flyve videre fra f.eks. Amsterdam og London,” sagde Lars Sandahl Sørensen.