Hotelkæden styrker sit image som kommunikerende virksomhed med ny marketingchef og kommunikationschef.
I dag tiltræder Anette Bøje Hendriksen som ny marketingchef hos Scandic i Danmark. Hun overtager rollen som marketingchef fra Anette Larsen, der nu helt kan hellige sig hotelkædens interne og eksterne kommunikation i rollen som kommunikationschef.
Anette Bøje Hendriksens tiltræden understreger Scandics ønske om at satse mere på kommunikation –
Det er en målrettet kvinde med bred organisatorisk indsigt samt solid marketingerfaring fra både bureau- og kundesiden, der fra i dag skal stå i spidsen for marketingindsatsen og supplere den erfarne Scandic-profil, der fremover skal fungere som ny kommunikationschef. Side om side vil de to fremover styrke Scandics profil som kommunikerende hotelkæde.
Anette Bøje Hendriksen kommer senest fra en stilling som marketingchef hos TDC. Her har hun gennem en årrække været ansvarlig for planlægning og implementering af en bred række af markedsføringsaktiviteter, og har stor erfaring med konceptudvikling og
massekommunikations- og dialogkampagner med en baggrund både fra TDC og reklamebranchen.
Hos Scandic er der stor tilfredshed med udnævnelsen af den nye marketingchef. Salgs- og marketingdirektør for Scandic Danmark, Casper Puggaard, siger:
"Med mere end 10 års erfaring med udvikling af stærke brands og fastholdelse af kunder på tværs af forskellige kampagne- og marketingdiscipliner, får vi med Anette Bøje Hendriksen en stærk profil i spidsen for Scandics marketingafdeling. Vi glæder os til samarbejdet og ser med Anette Bøje Hendriksens tiltræden spændende muligheder for udviklingen af vores markedsføring."