Tirsdag blev Scandic kåret til Danmarks næstbedste Arbejdsplads og tager et spring fra sidste års fjerdeplads til andenpladsen lige efter rådgivningsvirksomheden Beierholm og foran tøjkæden H&M.
Tirsdag blev Scandic kåret til Danmarks næstbedste Arbejdsplads og tager et spring fra sidste års fjerdeplads til andenpladsen lige efter rådgivningsvirksomheden Beierholm og foran tøjkæden H&M.
Prisoverrækkelsen fandt sted i Cirkusbygningen i København og uddelt af kultur- og kirkeminister Bertel Haarder.
For andet år i træk deltog Scandic i undersøgelsen Great Place to Work, som anerkender de bedste arbejdspladser i 51 lande verden over. I 2015 placerede Scandic sig på en fjerdeplads i kategorien ’Bedste Store Virksomheder i Danmark’, og i aftes blev det så offentliggjort, at Scandic i år indtager andenpladsen i kategorien for virksomheder med flere end 500 ansatte.
”Jeg er utrolig stolt af, at vi i år indtager andenpladsen blandt Danmarks mest attraktive arbejdspladser. Det skal først og fremmest tilskrives vores medarbejdere, der hver dag arbejder målrettet og engageret for at gøre Scandic til et fantastisk sted at arbejde. Vi tror på, at gensidig tillid, stolthed, respekt og anerkendelse er afgørende for at udvikle en virksomhed med medarbejdere, der sikrer gæsterne den bedst mulige oplevelse. Samtidig er det vigtigt, at vi som arbejdsplads holder os attraktive, så vi både kan tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere. Vi måler konstant på trivsel, som er synlig for alle medarbejdere på lige fod med andre vigtige nøgletal i virksomheden”, siger Jens Mathiesen, adm. direktør Scandic Danmark.
”Det er kun anden gang vi deltager i undersøgelsen, og vi er ydmyge over, at vi er kåret som den næstbedste store arbejdsplads. Hver dag, året rundt, arbejder vi målrettet med at skabe en flad organisation, hvor man kan komme til orde og have medindflydelse. Det handler om, at vi sammen skaber den bedste arbejdsplads 365 dage om året. Den flotte placering, igen i år, vidner om, at medarbejderne har hjertet, tillid og arbejdsglæde med i alt, hvad de gør. De ved, at de bliver hørt, når de siger deres mening, og at de kan være med til at skabe en endnu bedre arbejdsplads” siger Anne Mette Pedersen, HR direktør Scandic Danmark.