- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Scandic og Too Good To Go går sammen

Virksomhederne vil sammen sikre, at overskydende mad fra hotelkædens 24 hoteller i Danmark kan købes til en reduceret pris. Scandics køkkener indgår allerede nu i Too Good To Go’s app. Mere end tusind kg mad er allerede reddet fra skraldespanden.

Virksomhederne vil sammen sikre, at overskydende mad fra hotelkædens 24 hoteller i Danmark kan købes til en reduceret pris. Scandics køkkener indgår allerede nu i Too Good To Go’s app. Mere end tusind kg mad er allerede reddet fra skraldespanden.

”Det gør ondt på os, hver gang vi bliver nødt til at smide mad ud, som sagtens kunne være blevet spist samme dag. Derfor er vi glade for nu at kunne tilbyde overskudsmad via Too Good To Go,” siger Jens Christian Andersen, direktør for Food & Beverage hos Scandic.

“Vi er glade for at have alle med – både den helt lille cafe, de store supermarkedskæder og nu også en af de kendte hotelkæder. Samarbejdet med Scandic viser, at man ikke kan være hverken for lille eller for stor til at være en del af Too Good To Go. Alle kan være med til at bekæmpe madspild,” siger CSO hos Too Good To Go, Henrik Stampe.

Scandic Aarhus City blev som første Scandic hotel i Danmark en del af Too Good To Go den 14. februar 2017. Den generelle aftale for hele Scandic trådte i kraft den 15. september.

Samarbejdet har resulteret i, at mere end 1.500 måltider er blevet hentet via appen, hvilket svarer til, at 1.845 kg mad er reddet fra skraldespanden. Aftalen gælder også for Scandics hoteller i Norge.

Scandic udvider ved Københavns Lufthavn

Scandic vinder stort hotel- og kongresprojekt i Aarhus

Scandic lancerer nyt mødekoncept