- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Scandic sætter fokus på bæredygtig turisme

Er bæredygtig turisme business eller buzz, spørger hotelkæden i indbydelse til arrangement for rejsebranchen.

Scandic har siden starten af halvfemserne arbejdet med at gøre rejse- og hotellivet i Norden mere miljøvenligt. Den indsats blev kæden i år blevet belønnet for med Nordisk Råds Miljøpris 2011 i kategorien bæredygtig turisme.

 

I anledning af prisuddelingen har Scandic inviteret til eftermiddagsarrangement med fokus på bæredygtig turisme i de nordiske lande og på globalt plan. Det sker onsdag i næste uge i København.

 

Jens Mathiesen (foto), adm. direktør for Scandic Danmark, byder velkommen og fortæller om Scandics miljøarbejde og visioner for bæredygtig turisme.

 

Blandt de øvrige talere er bl.a. John Frederiksen, forhandlingssekretær i 3F Privat Service Hotel og Restauration, Horestas adm. direktør, Katia K. Østergaard, samt Rasmus Wiinstedt Tscherning, udviklingsdirektør i Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi.

 

Scandic har siden 1994 brugt bæredygtige byggematerialer, miljøvenlige rengørings- og vaskemidler, affaldssortering og store energibesparelser, der har mindsket vandforbruget 17 pct., energiforbruget 22 pct. og CO2-udslippet 38 pct. på de nordiske Scandic- hotellerne.

 

Skrevet af redaktion