- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Scandlines ramt af strejke

Den ene af Scandlines nye færger skal sejle under tysk flag på Gedser-Rostock. 100 danske ansatte erstattes næste sommer af tyske.

Det har ifølge Fagbladet 3F fået danske ansatte til at gå i land og nedlægge arbejdet. Ifølge faglig sekretær i 3F, Erik Ravn, er årsagen til strejken, at rederiet vælger at fyre danskere og erstatte dem med tyskere, skriver borsen.dk.

Af de 100, der kan vente afskedigelse, vil 40 være ansat i færgernes cafeterier, restauranter og butikker, og det er denne gruppe, som strejker. Yderligere står 40 skibsassistenter til fyring.

Både Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden er ramt. Færgerne sejler, men uden den sædvanlige service.

Skrevet af Flemming Juul