- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Scheelsminde bliver Best Western

Familien bag Hotel Scheelsminde i Aalborg har indgået samarbejde med den globale hotelkæde.

Best Western International kunne 1. januar byde velkommen til det 23. danske medlem, det firestjernede Hotel Scheelsminde i Aalborg. Navnet har stedet har båret, siden justitsråd Chr. Paul Scheel med kgl. bevilling etablerede det for 200 år siden. I dag er de historiske bygninger ramme om et moderne internationalt hotel, og tidligere tiders fæstegårde lægger jord til den store park, som omkranser hotellet.

  

Familien Jensen, som har drevet Scheelsminde gennem flere generationer, er klar med næste generation. Og hele familien er involveret i det daglige arbejde.

  

Hotel Scheelsminde rummer 88 værelser og mødefaciliteter for op til 100 personer.  Desuden tilbyder hotellet restaurant, morgenmadsrestaurant, lobbybar og swimmingpool.

  

Best Western har haft betydelig vækst i såvel omsætning som antal medlemshoteller i Danmark og har optaget fire hoteller i medlemskredsen i 2008.

 

Skrevet af Flemming Juul