Skisæsonen er med forsinkelse startet i Norge, Sverige, Østrig og Italien, men Schweiz er ramt af manglende nedbør.
Den forløbne måned har været helt tør, og sæsonstarten er udsat på ubestemt tid til stort gene for både skiløbere og hotelejere i alpelandet, skriver ekstrabladet.dk.
Det betyder dobbelt straf til de schweiziske attraktioner, idet schweizerfrancen er ekstraordinært dyr lige for tiden, hvilket gør det i forvejen dyre ferieland ekstra kostbart for de tilrejsende. Forventningen er et fald i turismen på 4,2% på grund af schweizerfrancens vækst på 20% i forhold til Euroen.
Masser af snekanoner i for eksempel Davos-Klosters har hjulpet lidt med hensyn til at klargøre pisterne, men fem uger uden nedbør sætter sine spor. Det har i første omgang resulteret i nedsatte priser og gratis liftkort.