- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Scorer 135 milliarder i gebyrer

Alene i år ventes flyselskaberne på verdensplan at indkassere over 135 milliarder kroner på gebyrer – en vækst på knap 55 milliarder siden 2009.

Det er Amadeus, der sammen med det amerikanske konsulentfirma, IdeaWorks, har gennemført undersøgelsen, som blandt andet viser, at lavprisselskaberne i dag genererer mere end 20% af deres omsætning fra diverse gebyrer.

 

Det fremgår ligeledes, at adskillige traditionelle flyselskaber følger trop Jay Sorensen, der er president for IdeaWorks, siger, at flyselskaber verden over kaster sig over gebyrerne, som hele tiden får øget tilslutning fra selskaberne.

 

Han forudser, at bagage-gebyrerne vil stige yderligere og at de gratis måltider på economy vil forsvinde helt.

 

Så sent som i denne uge har easyJet forhøjet sit spædbarnsgebyr fra 15 til 20 pund og samtidig sat gebyrerne for booking og aflysning eller ændring i vejret.

 

En britisk fly-bruger sammenslutning, Air Transport Users Council, har ikke problemer med, at der skal betales ekstra for ekstra service, men understreger, at gebyrer for noget, der ikke kan fravælges, bør inkluderes i billetprisen.

 

Ifølge artikel 23 i EU Kommissionens retningslinjer for flytransport skal slutprisen for flyrejsen vises og inkludere alle skatter og afgifter, ’som er uundgåelige’, men reglerne er ikke implementeret i alle EUs medlemslande.

Skrevet af Flemming Juul