- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Seniorer glade for InterRail

60+ InterRail Global Pass vokser hurtigt i popularitet blandt ældre europæere.

Eurail Group G.I.E., den organisation, der står for marketing og styring af InterRail produkterne kan berette, at introduktionen af InterRail 60+ Global Pass er blevet særdeles vel modtaget af forbrugerne i det forløbne år.

 

Introduktionen af InterRail 60+ har givet både øgede passagertal og bedre indtjening for de deltagende jernbaneselskaber gennem årets første tre kvartaler.

 

”Siden introduktionen ved årets start, kan vi konstatere, at 3,6% af de solgte InterRail produkter udgøres af  60+ gruppen”, fortæller Eurail Groups managing director René de Groot. ”Det dokumenterer, at den type InterRail pas er blevet et ’hit’ blandt folk, der har tid til at ’opdage’ Europa med tog og at de ofte gennemfører rejser, som de i sin tid gjorde som unge InterRail turister”.

 

I det hele taget har der været en vækst i salget af InterRail pas på 11,4% sammenlignet med samme periode 2009. 76,7% af de rejsende er unge, som altid har været synonyme med InterRail. Børn og voksne over 26 år udgør 19,7% af de rejsende.

Skrevet af Flemming Juul