- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Shopping-tid i London

Pundet har lige nu en meget lav kurs overfor den danske krone, så der ventes en run af danske shopping-turister.

Hen over sommeren var det den lave amerikanske dollar, der virkede dragende, men nu er dollar’en steget i kurs, mens pundet er faldet dramatisk, skriver business.dk.

 

Kursen er i disse dage nede i omkring ni kroner, hvor det i 2001 lå på en kurs svarende til 12 kroner, og alene i år er kursen faldet 10% og der er ikke umiddelbar udsigt til, at pund-kursen vil stige i nærmeste fremtid på grund af Storbritanniens alvorlige økonomiske situation.

 

Sterling bekræfter, at salget af billetter til London går hurtigt, og London er kendt for at sælge tøj, spil, musik og bøger til langt lavere priser end i Danmark.

 

Også Forex har bemærket den øgede interesse for det britiske pund, og alene forretningerne i Københavns centrum sælger 35.000 pund om dagen. Forex anbefaler at købe pund hjemmefra, da det er dyrt at veksle i London.

Skrevet af Flemming Juul