- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sidste udkald for tilmelding til DTA

REJSEBRANCHEN: På tirsdag udløber tilmeldingsfristen for deltagelse i Danish Travel Awards den 5. oktober i Cirkusbygningen – der er tæt på fuldt hus med de pladser, Stand By har til rådighed.

Fra sidste års DTA, hvor Billund Lufthavn og Sun-Air var blandt sponsorerne. Det er landets næststørste lufthavn igen i år – fra venstre chef for Club La Santa i Danmark, Michael Rygaard Jensen, vicesalgschef i Sun-Air, Jette Nørskov, lufthavnens marketingschef, Jesper Klausholm, samt lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen.

REJSEBRANCHEN: På tirsdag udløber tilmeldingsfristen for deltagelse i Danish Travel Awards den 5. oktober i Cirkusbygningen – der er tæt på fuldt hus med de pladser, Stand By har til rådighed.

Onsdag den 5. oktober er det igen tid til uddeling af Danish Travel Awards ved den største årlige mingle-aften i den danske rejsebranche. Det er 22. gang, Stand By arrangerer Danish Travel Awards – i år er der 19 priser, nogle er nye, andre er udgået og nogle er retur.

Stand By har indbudt ca. 400 hundrede beslutningstagere i den danske rejsebranche. Mange har tilmeldt sig, men der er stadig ledige pladser. Tilmelding er dog senest på tirsdag.

Typisk inviteres to beslutningstagere fra rejsebureauer, flyselskaber, hoteller osv.

Sælger ekstra pladser

Da Danish Travel Award er meget bekostelig, har DTA-præsidiet i år besluttet sig for deltagerbetaling på 295 kr. – prisen dækker langtfra kuvertprisen, resten dækkes af sponsorerne.

Der er også i år muligt for de indbudte at invitere f.eks. medarbejdere, leverandører, kunder osv., her koster billetten 850 kr.

Det store show afvikles igen i Cirkusbygningen i København og atter med Cecilie Beck fra TV2 Nyhederne som konferencier. Ud over en tre-retters menu og tre numre fra Cirkusbygningens nye show, Flashback, er der sat ekstra tid af til at mingle.

De vælger vinderne

Rejsebranchen og kunderne/forbrugerne udpeger vinderne. Rejsebranchen repræsenteres af modtagerne af standby.dks nyhedsbrev med en rejsebranche e-mail.

Nogle kategorier vælges kun af forbrugerne via AB Analyses Danmarks-panel, andre kun af rejsebranchen – i nogle kategorier findes vinderen med ligelig deltagelse af forbrugere og rejsebranchen.

AB Analyses Danmarkspanel har et repræsentativt udsnit af befolkningen målt på alder, uddannelse, beskæftigelse, bopæl osv.

Kandidaterne til de enkelte kategorier i Danish Travel Award findes af de 12 medlemmer i præsidiet. Det udgøres primært af formænd for en række foreninger i den danske rejsebranche.

Tak til sponsorerne

Uden sponsorer, intet Danish Travel Award; foreløbig har Stand By med tak modtaget tilsagn fra: Avis Biludlejning, Billund Lufthavn, ConferenceCare, Cirkusbygningen, Falck Global Assistance, Melia Hotels, Travelport og Trippus Event Solutions.