- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Sidste udkald til afstemning om Danish Travel Award

REJSEPRISER: Afstemningen til dette års Danish Travel Awards slutter midten i dag, fredag. Modtagerne af standby.dks nyhedsbrev kan stemme – sammen med analyseinstituts Danmarks-panel. Danish Travel Awards overrækkes 8. oktober i Billund Lufthavn. Indbydelserne til DTA blev sendt med mail i går.

Udsnit af dette års vindere af Danish Travel Award – foto: Josephine Vikkelsø Elleholm.

REJSEPRISER: Afstemningen til dette års Danish Travel Awards slutter midten i dag, fredag. Modtagerne af standby.dks nyhedsbrev kan stemme – sammen med analyseinstituts Danmarks-panel. Danish Travel Awards overrækkes 8. oktober i Billund Lufthavn. Indbydelserne til DTA blev sendt med mail i går.

Der er kun nogle timer igen til afstemningen lukker. Fredag i sidste uge sendte standby.dk mail til modtagerne af nyhedsbrevet med mulighed for at stemme i de 18 kategorier i år.

Danish Travel Awards uddeles ved festligt arrangement 8. oktober i Billund Lufthavn, arrangeret af Stand By.

Kandidaterne til de enkelte kategorier er fundet ved afstemning blandt de 10 medlemmer i Præsidiet for Danish Travel Awards.

Der kan kun stemmes på én kandidat i hver af de 18 kategorier og kun én gang pr. mailadresse. Systemet er sådan indrettet, at analyseinstituttet kan se, hvis nogen skulle føle sig fristet til at forsøge flere gange. Når det opdages annulleres den afgivne stemme.

I de fleste kategorier vægtes svarene fra rejsebranchen og forbrugerne ligeligt.

Med til at stemme er også medlemmerne af analyseinstituttet AB Analyses Danmarkspanel, der har et repræsentativt udsnit af befolkningen målt på alder, uddannelse, beskæftigelse, bopælsområde osv.

Selve indbydelserne til Danish Travel Awards blev udsendt i går.

Årets kategorier ved Danish Travel Award er:

Bedste Charterflyselskab

Bedste Charterarrangør (her stemmer kun forbrugerne)

Bedste Europæiske Flyselskab

Bedste Flyselskab Oversøisk

Bedste Ferierejsebureau (her stemmer kun forbrugerne)

Bedste Passagerrederi (med trafik til og fra Danmark) -(her stemmer kun forbrugerne)

Bedste Krydstogtrederi (med skibe til under og over 1.000 passagerer, 2 kategorier)

Bedste Rejseland i og udenfor Europa (2 kategorier)

Bedste Turistbureau med kontor i Danmark (her stemmer kun rejsebranchen)

Bedste Hotel i og udenfor København (2 kategorier)

Bedste Hotelkæde i Danmark

Bedste Biludlejningsselskab

Bedste Forretningsrejsebureau (her stemmer kun rejsebranchen)

Bedste danske Lufthavn, samt Bedste Incoming- og Eventbureau (her stemmer kun rejsebranchen).

Uden sponsorer ingen Danish Travel Award – blandt sponsorerne i år er, nævnt alfabetisk: Europcar, Gouda Rejseforsikring, Sun-Air, Trippus Event Solutions Online, Turkish Airlines samt Scandinavian Travel Media.