- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Silkeborg tjener millioner på golfturnering

Beslutningen om at flytte European Tour-turneringen Made in Denmark fra Himmerland til Silkeborg i 2018 vil betyde indtægter for lokalsamfundet på 100 millioner kroner.

Beslutningen om at flytte European Tour-turneringen Made in Denmark fra Himmerland til Silkeborg i 2018 vil betyde indtægter for lokalsamfundet på 100 millioner kroner.

Silkeborgs borgmester Steen Vindum: ”Jeg er utrolig glad for, at vi er lykkedes med at trække Made in Denmark til Silkeborg. Vi kan forvente vi op mod 100.000 gæster og en bruttoindkomst i lokalområdet på omkring 100 millioner kroner”.

Efter fire år på Lars Larsen-ejede Himmerland Golf & Spa Resort har de første tre udgaver af Made in Denmark resulteret i sammenlagt 250.000 tilskuere og en effektanalyse fra Aalborg Universitet viste, at de mange golfturister genererede en merindtægt på godt 62 millioner kroner i 2016, skriver jyllands-posten.dk.

Det er indtægter, der i 2018 vil tilfalde det midtjyske område med Silkeborg som omdrejningspunkt.

Foruden overnatninger på hoteller i Silkeborg-, Skanderborg- og Aarhus, vil områdets turistattraktioner og golfklubberne i Golf Gudenå tjene penge på eventen.

De professionelle spillere kæmper om 1,8 millioner Euro i præmiepenge.

I år afholdes turneringen som planlagt i Himmerland.