- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skål hos American Airlines

Fra februar gå selskabet over til fri servering af vin og øl på turistklasse på oversøiske flyvninger.

”Vores kunder ønsker det, og vi har fulgt deres ønske om ikke at skulle betale for øl og vin, når de flyver langt, ” siger en af selskabets vicepræsidenter. Derfor sker der ændring fra 1. februar til Asien og Europa.

 

Der blev ellers indført betaling for fem år siden, og det vil der fortsat være på indenrigsfly og med American Airlines til Canada. På business class er både vin og spiritus ad libitum med i billettens pris.

 

Det har formentlig spillet en rolle for afgørelsen, at de fleste af partnerne i Oneworld, primært British Airways, hele tiden har serveret fri øl og vin på turistklasse på flyvninger mellem Europa og USA.

Skrevet af redaktionen