- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skål-klub skifter atter præsident i Danmark

På generalforsamlingen hos Skål International i København blev Per Schmidt ny præsident for foreningens 80 medlemmer. Der var samtidig et par nyvalg til bestyrelsen.

Præsidentskiftet skyldes, at den hidtidige formand, Vikingbus’ adm. direktør, Mads V. Olesen, ved årsskiftet fik nyt job – han er nu adm. direktør i firmaet Max Fodgaard, der leverer specialkraner og løfteudstyr.
Mads V. Olesen havde været præsident for Skål Danmark siden marts sidste år.

 

Skål-klubben i Danmark valgte på sin generalforsamling forleden på Radisson Blu Royal Hotel i København Per C. Schmidt som ny præsident. Han var i forvejen foreningens vicepræsident.
Per Schmidt er et kendt ansigt i branchen efter sine mange år som direktør i Copenhagen-Malmoe Port, hvor han var ansvarlig for krydstogtsskibene.

 

Efter generalforsamlingen ser Skål Københavns bestyrelse nu således ud:
Per Schmidt; Helle Lange fra HL Tours; Christel Clausen, Handi Tours; Merete Toft fra Scandlines; Morten M. Saabye, Hotelpoints; Arshad Khokhar fra Best Western City Hotel; Silas Aubertin, Travel’s Easy og Frank R. Taarup fra Attractions & Leisure Management.

 

Ud af Skål-bestyrelsen gik Janne Rossell Frederiksen, tidligere fra Middelgrundsfortet, men nu i nyt job hos DSB.

 

Skål International er en verdensomspændende netværksforening for turistfolk med over 20.000 medlemmer i 500 klubber i 80 lande på verdensplan.

 

I øvrigt er der 28. april kl. 17-19 Skål-dag i restaurant Reinwald’s i København – tilmelding senest 22.april: til helle@hellelange.dk

Foreningens danske hjemmeside er: skaal-denmark.dk

Skrevet af redaktionen