Verdens største krydstogtrederi tester nyt alkoholprogram med fri bar for 50 dollar om dagen.
Carnival afprøver de kommende måneder, om det er en god ide at sælge ”alt hvad du kan drikke-pakker” om bord på et af rederiets skibe, Carnival Victory. Løber det rundt økonomisk, giver det andre problemer i det hel taget?
For 50 dollar om dagen, eller ca. 300 kr., kan man købe en pakke i baren straks fra første dag om bord. Den giver ret til fri vin (husets), øl og cocktail (under 10 dollar) overalt på skibet fra tidlig morgen til sen aften.
Unge under 21 år kan ikke købe pakken. Samtidig kræves det at begge voksne i en kabine skal købe for at undgå, at der bliver tale om at dele dagen igennem.
Hvis man ikke køber en såkaldt vinpakke med et vist antal flasker til middagene i restauranten, er prisen for et glas vin ofte i nærheden af 10 dollar. Det samme for en cocktail i baren. På den måde kan man forholdsvis hurtigt nå de 300 kr.
Hvis forsøget falder heldigt ud, kan det ventes indført som tilbud til passagererne på flere af rederiets skibe.