- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skåne kræver 15 millioner af regeringen

For at dække Skånetrafikkens og DSBs ekstra omkostninger til ID-kontrollerne kræver Region Skåne 15 millioner svenske kroner om måneden af den svenske regering.

Omkostningerne til ID-kontrol deles af Skånetrafikken og DSB. Foto: News Øresund – Johan Wessman.

For at dække Skånetrafikkens og DSBs ekstra omkostninger til ID-kontrollerne kræver Region Skåne 15 millioner svenske kroner om måneden af den svenske regering.

DSB og Skånetrafikken deler omkostningerne til ID-kontrollerne af togpassagerer ved Københavns Lufthavn. Af de 15 millioner er de seks millioner direkte udgifter til kontrollørerne, mens ni millioner er, hvad Skånetrafikken regner med at miste ved færre togrejsende over broen og i Skåne.

I en skrivelse til den svenske regering påpeger regionstyrelsens præsidium, at der ikke bliver meget til overs af den ekstra støtte, regeringen afsatte til Skåne for at regionen har båret en stor del af ansvaret for modtagelse af flygtninge, når omkostningerne til ID-kontrollerne trækkes fra, skriver News Øresund.