- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Skal ikke sælge urealistisk billige billetter

Med ny kendelse fra USA transportministerium slipper amerikanske flyselskaber for at honorere urealistisk lave priser på flybilletter. Der henvises bl.a. til en sag for nylig, hvor passagerer hos United Airlines kunne få superbillige billetter, hvis de skrev, at Danmark var deres hjemland.

Flyselskabers fejlagtige meget billige billetpriser kan skyldes menneskelige smuttere eller fejl i selskabernes IT-systemer. Men urealistisk lave priser hører nu fortiden til, i hvert fald for amerikanske flyselskaber. USAs transportministerium, DOT (Department of Transportation) har nu udsendt en kendelse om problemet.

Hidtil har politikken været, at hvis flyselskaber ved en fejl udbød ultra lavpriser på flyvninger, var det flyselskabets problem, og de skulle udstede billetten til den pris, passageren havde fundet på f.eks. hjemmesiden.
En af de mest omtalte fejl-priser stammer fra 2013, hvor man i en kort periode kunne booke returrejser med Delta Air Lines for blot 6,90 dollars – for en business class-billet fra Washington D.C. til Beijing med American Airlines.

I februar i år kunne hurtige rejsende kortvarigt booke flyvninger med United Airlines fra London Heathrow til Newark ved New York for 50 dollars – hvis den rejsende i bookingen skrev, at vedkommendes hjemland var Danmark.